Lukkede sandaler til børn
Når vi taler om lukkede sandaler så finder der to typer, dem med lukket hæl og lukket tå, og dem med åben hæl og lukket tå. Det gode ved en lukket sandal er at tæerne altid er lukket af og beskyttet. Om man vælger et lukket design eller ej er en smagssag, men vi anbefaler denne model til dit mindre barn og op til han eller hun når fireårsalderen. Til de helt små fra nul til to år anbefaler vi også en lukket sandal, men en starter sandal med fast hælkappe og fleksibel sål. Det skyldes at denne model sidder bedre fast på dit barns fod og giver støtte til hælen, anklen og beskytter tæerne. Mindre børn har behov for fodtøj der sidder tæt på foden og som sidder godt fast, da det ellers bliver for svært for dem at gå i. Du kan finde skønne designs der er designet til at være dit barns første sandal hos et mærke som Bisgaard. Her finder du altid moderne farver, der følger tidens trends og de designer lækkert fodtøj til både drenge og piger. Ecco er også en sikker vinder til de mindre børn. De har modeller der kan justeres to steder med velcroen, så du har mulighed for at justere dem i bredden oven over vristen, samt rundt om anklen. Fordi den lukkede model tager sig godt ud til de mindre børn, finder du også designs fra størrelse 19 og op til størrelse 37.
Skønne materialer der lader foden ånde
I sommerens varme kan det være skønt at have så lidt som muligt på. Det er ikke bare sommerkjoler, shorts og t-shirts der skal frem, men også sandalerne. Du føler måske ikke du får en lige så luftig og kold sko ved at vælge de lukkede sandaler som du ville hvis du valgte den åbne model. Men alle vores lukkede designs er fremstillet i skind, som er et naturmateriale og supergodt til små fødder da de lader de varme fødder ånde. Skind tilpasser sig også foden med tiden, hvilket er godt for særligt små fødder, da de dermed ikke kommer til at skarve eller drille.
Vi anbefaler altid et voksetillæg på 1 til 1,5 centimeter. Det er altid en god ide at måle dit barns fødder inden I skal finde det næste par sko og så kan du lægge voksetillægget til. Når du klikker dig ind på hvert produkt, kan du se de indvendige mål. Dertil skal du være opmærksom på, at sandalen har justerbare remme eller velcro kan være en fordel, så du kan tilpasse den til dit barns fødder. Derved får dit barn optimal støtte og komfort i sommervarmen.