Flyverdragter til børn
Hos House of Kids er vi selektive med vores mærker og de flyverdragter vi kan tilbyde dig, og vi nyder godt af mange års erfaring for at kunne tilbyde dit barn den absolut bedste kvalitet. Vi har skønne mærker som Name It, Wheat og Mikk-line, som designer lækre dragter til dit barn i god kvalitet og til rimelige penge. Der er et par gode tommelfingerregler, du kan gå ud fra, når du skal finde en flyverdragt til dit barn. For det første skal du kunne tage fat i en god håndfuld løst stof over hver skulder på dit barn og den må ikke sidde stramt over skuldrene, når din pige eller dreng sætter sig ned. En sidste ting du skal have for øje er, at dit barn skal kunne læne sig frem uden der er noget der strammer. Du skal dog være opmærksom på at den heller ikke må blive for stor. Dit barn skal kunne løbe, lege og klatre rundt uden at blive hæmmet af alt for meget overfyldende stof. Her er det en fordel med elastik, der kan snøres ind i taljen, da det hjælper med at holde alting på plads.
Vandsøjletryk og åndbarhed
Vandsøjletryk er et begreb for, hvor vandtæt et materiale er. Jo højere tal, der er oplyst ved vandsøjletryk, jo mere vandtæt er materialet. De forskellige mærker producerer flyverdragter med forskelligt vandsøjletryk. Når du skal se efter en ny model til dit barn, kan du med fordel følge vores forklaring nedenunder og finde den flyverdragt, der har det rigtige vandsøjletryk til dit og dit barns behov. Du skal vælge en flyverdragt med vandsøjletryk over 5.000 mm for at dit barn kan være ude i let regn et par timer eller i kraftig regn i kort tid. Med en dragt på 8.000 mm kan dit barn opholde sig i stærk regn i lang tid, uden at blive gennemblødt. Vælger du en dragt på 10.000 mm eller derover kan dit barn lege ude i stærk regn, sne og tøvejr, uden at du skal bekymre dig om dit barn bliver vådt eller fugtigt. Hvad du skal vælge, er op til dit barns behov og hvor meget han eller hun er ude og i hvilket slags vejr. Åndbarhed er det andet du skal tage højde for når du vælger vinterovertøj til dit barn, det er en værdi der bestemmer hvor meget fugt der kan komme ud igennem dragten. Med en åndbarhed over 2.000 g/m2, kan dragten bruges til almindelig leg, hvor barnet ikke får det varmt. Vælger du derimod en værdi over hele 8.000 g/m2, kan dragten bruges til meget aktiv leg i mange timer, uden at dit barn bliver fugtigt. Hvis du er på udkig efter en flyverdragt i den bedste kvalitet, vil vi anbefale at du tager et kig på et mærke som Ver De Terre. Er i vilde med farver, mønstre og prints, kan du kigge på et mærke som MOLO.