Filtre
Filtre
Joha futter
Din indkøbskurv er tom
Johas futter er lavet i den blødeste uldkvalitet, som luner når det er koldt og lader fødderne ånde, når det bliver for varmt. Futterne strammes til med elastik og kommer i de fineste nuancer, som matcher Johas lækre ulddragter og vanter.
Sorter efter
Filtre
Joha futter
Tænk lige på alt det, din lille nyfødtes krøllede fødder skal opleve. Den første gåtur i græsset, varmt sand mellem tæerne og spidse småsten, der stikker. Det er ikke småting, der er i vente, men med et par lækre, bløde uldfutter fra Joha er dit barns fødder kommet godt fra start. Og indtil videre kan du nyde, at du kan kysse de små fødder i det uendelige, og at der endnu er lang tid, til I skal bekymre jer om beskidte mudderpøle og splinter i tæerne.
Johas futter er lavet i den blødeste uldkvalitet, som luner, når det er koldt og lader fødderne ånde, når det bliver for varmt. Futterne kan strammes omkring barnets ankel med elastikbånd og kommer i de fineste nuancer, som matcher Johas lækre ulddragter og vanter. Uldfutterne kan bruges under middagssøvnen i barnevognen, til leg på babytæppet i stuen eller måske på en hyggelig gåtur i klapvognen. Du kan kort sagt give din baby futterne på, når du synes, det er lidt for koldt til bare at have strømper på – lidt ligesom når du selv ville smutte i et par lune hjemmesko.
Med uld fra Joha er dit barn sikret den blødeste og reneste kvalitet. Har du først prøvet Johas lækre produkter en enkelt gang, er det svært at give slip igen, og mange forældre sværger til Joha, når det gælder baby- og børnetøj i uld.
Et par Joha futter i uld er det oplagte valg til at lune dine lille babys fødder, når han eller hun ligger i barnevognen eller leger på babytæppet hjemme i stuen.
Vær dog opmærksom på, at Johas futter på grund af den bløde uld er meget glatte. De er derfor ikke det optimale valg som hjemmesko til din lidt større tumling, som gerne vil begynde at rejse sig op og gå. Her anbefaler vi i stedet et par hjemmesko til børn med god støtte til ankelen og skridsikker sål fra for eksempel Bisgaard eller Pom Pom, som i øvrigt også laver hjemmesko til børn i lækre uldkvaliteter.
Forskning i nyfødte børns søvn viser, at babyer som sover med uld er mere rolige sammenlignet med dem, som sover med bomuld eller andre tekstiler. 67 procent af de babyer, som i forsøget sov på bomuld afbrød på et tidspunkt deres søvn med gråd, mens tallet for babyerne som sov på uld, blot var 30 procent. Dermed ikke sagt, at uld er et vidundermiddel, som får dit barn til at sove godt og trygt hele natten - det ville næsten være for godt til til at være sandt. Faktum er bare, at uld indeholder mange gode egenskaber, som har gjort materialet særdeles populært blandt forældre, og det er der flere gode grunde til.
Uld er nemlig et naturmateriale, som har nogle rigtigt gode egenskaber i forhold til at kunne regulere og stabilisere dit barns kropstemperatur. Uld luner, når det er koldt, og hvis barnet får det for varmt, er ulden åndbar og hjælper med at transportere den overskydende varme væk.
Uld kan faktisk optage op til 35 procent af sin egen vægt i vand uden, at det føles vådt. Uldens naturlige fibre gør desuden, at uldprodukterne fra Joha er vandafvisende. Derudover er uld selvrensende, og lanolinen i ulden hæmmer naturligt lugt og bakterier i at udvikle sig.
Uld er altså ikke bare super blødt og behageligt for dit barn at falde i søvn i, men hjælper oven i købet med at regulere barnets kropstemperatur og sørger for en bedre og mere stabil søvn. Det kan faktisk næsten ikke blive bedre?
Joha lægger stor vægt på miljørigtig produktion, og derfor er alle produkter fra Joha OEKO-TEX certificeret. OEKO-TEX er et sundhedsmærke, der stiller krav til begrænsning af sundhedsskadelige kemikalier i tøjet. Et OEKO-TEX certifikat er derfor i praksis en stempling af, at tøjet ikke har skadelig effekt på dit barns sundhed og helbred.
Joha går også op i, at dyr har det godt. Derfor er al uld i Johas produkter mulesing free, hvilket betyder, at fårene. som ulden kommer fra, er behandlet under meget strikte dyreetiske regler også, når det kommer til klipning. Derudover er de fleste af Johas uldprodukter anerkendt af det internationale Woolmark certifikat, hvilket garanterer den bedste kvalitet og renhed af uld.
Mange tænker på uld, som et produkt, der kræver ekstra meget fokus og opmærksomhed. Særligt når det kommer til vask, skaber uld rynker i panden, og mange afholder sig måske fra at købe uld netop af den grund. Hvem har for eksempel ikke prøvet at hive en yndlingsuldtrøje ud af vaskemaskinen blot for at opdage, at den er krympet til dukkestørrelse?
Her kommer Joha dig til undsætning! Joha har nemlig gjort sig store anstrengelser for at udvikle uldprodukter, som både kan maskinvaskes og tørretumbles. Husk dog altid at følge vaskeanvisningen på tøjet, så du er sikker på, at dine lækre uld sager forbliver lækre og ikke ender livet som dukketøj.
Vær opmærksom på at Johas størrelser er inddelt anderledes end de fleste andre børnetøjsmærker - det gælder også, når vi taler om futter. Johas størrelser er nemlig opdelt efter et titals-system, så bruger din baby eksempelvis normalt størrelse 56, vil du hos Joha skulle kigge efter en størrelse 60.
Størrelser på Johas uldfutter følger samme skema som tøjet, og du behøver derfor ikke at skulle kæmpe med at måle din lille babys fod – bruger din baby størrelse 56 i tøj, vil det ofte svare til en størrelse 60 i Johas futter. Har din baby store fødder bør du vælge en større størrelse, det er dig, der kender din baby bedst. Alle Johas størrelser tager udgangspunkt i barnets højde, så du finder lettest den rette størrelse ved at måle dit barn fra top til tå.
Det er oplagt at matche dine uldfutter fra Joha med vanter og ulddragt i samme farve. I sortimentet finder du klassiske farver som grå, blå og lyserød, men hvert år bliver der også gjort plads til nye, smukke nuancer. Et matchende sæt med vanter, futter og køredragt til børn er da den perfekte gave til en lille ny verdensborger, synes du ikke?
Udforsk de mange muligheder Joha har at byde på, eller gå på opdagelse blandt vores store udvalg af uld til børn, hvor du finder lækre uldne sager fra blandt andre Mikk-line og Huttelihut. Huttelihut er i øvrigt også kendt for sine meget populære huer til børn, der er lavet i den blødeste uld og med form som dinosaurer, babybjørne og kaniner – et stort hit for både store og små.
Uldfutter fra Joha er den perfekte gave til en lille nyfødt. Så står du lige og mangler en lille ting til barnedåb, babyshower eller barselsgave, vil et par fine uldfutter helt sikkert vække glæde hos de nybagte forældre.
Vi pakker naturligvis gerne din gave ind for dig, vælg blot gaveindpakning, når du går gennem checkout. Kontakt os, hvis du har særlige ønsker til din gave – skal vi for eksempel vedlægge et kort med en sød hilsen, sørger vi naturligvis også for det.
Følelsen af at falde over et godt tilbud er altså ikke til at slå, og i vores udsalgskategori kan du ofte gøre et vaskeægte kup. Vi får dagligt nye varer ind ad døren, og for at få plads til det hele på hylderne, må de ældre modeller og kollektioner flyttes over i udsalgskategorien.
Du kan derfor være heldig at finde super lækre sager fra for eksempel Joha på tilbud. Tag et kig med det samme - måske det er din heldige dag.
Som medlem af vores gratis My House Kundeklub kan du få du 10 procent rabat på nye varer fra Joha, hvis du køber for mere end 799 kroner. Du får desuden adgang til eksklusive tilbud og nyheder før andre, og det koster dig ikke en krone at være medlem.
Tilmelding er nem og hurtig – og skulle du fortryde, er det mindst lige så nemt og hurtigt at afmelde dig igen.
Hos House of Kids ved vi, at timingen for, hvornår børnene trænger til nyt tøj, ikke altid er perfekt. Derfor har vi lavet en ordning, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil betale for dit køb – så kan du for eksempel vente til børnepengene eller lønnen kommer.
Du kan få kredit på 30, 60 eller 90 dage. Indtast blot dine kreditoplysninger ved check ud, så sender vi dine varer og sørger for resten. Det er nemt, hurtigt og ganske gratis.
Nogle gange kan det godt betale sig at putte lidt ekstra i kurven. Når du har købt for 599 kroner, udløser dit køb nemlig automatisk fri fragt. Når du er helt sikker på, at der ikke skal mere i indkøbsposen i denne omgang, går vi straks i gang med at pakke dine varer, og du kan forvente levering indenfor 1-2 hverdage.
Du får altid 30 dages returret, og den gode service følger naturligvis med i købet.















